Udnyt det fulde potentiale i dit lysstyringssystem
Hvad nu, hvis nøglen til en smartere bygning allerede er installeret? DALI-2 lysstyringssystem genererer værdifulde data, men størstedelen af disse data bliver ikke udnyttet. DALI bridge udnytter potentialet i disse data ved at skabe en problemfri integration mellem lysstyringssystemet og bygningens BMS-system, samtidig med at den understøtter overholdelse af fremtidige bæredygtighedskrav.
Problemfri integration
Forbind vores gennemprøvede DALI‑2-lysstyringssystem med et tredjeparts-BMS via Modbus (TCP/IP) eller med MOTIV Building Control via MQTT TCP/IP, så begge systemer kan udnytte deres styrker optimalt. Perfekt dagslysstyring på den ene side og problemfri dataudveksling på den anden.
Skalerbarhed i alle bygninger
Skalér ubesværet fra mindre projekter med én etage til stort erhvervsbyggeri med flere etager takker være to uafhængige DALI-busser og dobbelte Ethernet-grænseflader.
Uafhængig styring
Lyset styres automatisk på rumniveau baseret på tilstedeværelse, dagslys og øvrige forhold uafhængig af BMS-systemet. Takket være den decentraliserede arkitektur påvirker fejl kun det enkelte rum, hvilket øger den samlede driftssikkerhed og robusthed.
Smart data og overholdelse af lovkrav
Få adgang til det detaljeret data om tilstedeværelse, energiforbrug, evt. fejl, driftstimer samt diagnostik, der allerede er registreret af dine sensorer. Disse data understøtter mere intelligent bygningsdrift samt overholdelse af BR18, Bygningsreglementets krav om bygningsautomation samt af EU-krav, herunder direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD).
Overholder BR18 fra første dag
Med MOTIV DALI bridge bliver det nemmere at opfylde kravene i BR18, Bygningsreglementets krav om bygningsautomation samt EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, EPBD (EU 2024/1275) gennem energirapportering, analyse, overvågning af tilstedeværelse og centraliseret lysstyring – alt sammen via BMS.
Lysstyring der fungerer selvstændig
P40/M40 sensorerne fungerer uafhængigt af BMS-systemet. Hvis BMS går offline, vil lysstyringen fortsætte og stadig fungere. En fejl på en enkelt DALI-bus forbliver isoleret og rapporteres, uden at hele bygningen bliver mørkelagt.
Intelligent lysstyring indbygget
De mest avancerede lysstyringsfunktioner, herunder dagslysstyring og Human Centric Lighting (HCL), håndteres direkte af vores DALI-2-lysstyringssystem. Dette reducerer mængden af programmeringer for styring af lyset, der skal konfigureres i BMS, hvilket gør idriftsættelse hurtigere, mindre kompleks og mindre afhængig af specialiseret integrationsekspertise.
Velkendt arbejdsmetode
Installatører kan fortsætte med at arbejde med de samme sensorer, den Detector Tool-app og den SnapFit-montage, de allerede er fortrolige med. DALI bridge skaber forbindelse uden at øge kompleksiteten
Klare grænser og ansvarsområder mellem entrepriser
Elektrikerne står for idriftsættelsen af lysstyringen. Systemintegratorerne hånterer integration i BMS-systemet. DALI bridge fungerer som en klar standardinterface imellem lysstyringssystemet og BMS'et. Løsningen er baseret på Modbus, den protokol, som enhver integrator allerede kender.
Når du forbinder bygningens styringssystemer for at gøre bygningen mere intelligent, behøver det ikke at øge kompleksiteten. Tværtimod, MOTIV DALI bridge gør arbejdet nemmere for alle involverede.
-
DALI bridge udvider bygningens funktionalitet med øget intelligens og fleksibilitet i den daglige drift. Belysningen optimeres automatisk på rumniveau, baseret på tilstedeværelse, dagslys og energieffektivitet, samtidig med at BMS leverer indsigt i brugsmønstre, energidata, diagnosticering og mulighed for direkte styring efter behov. Lettere energistyring, smidigere vedligeholdelse og en konstant behageligt lysmiljø.
-
MOTIV DALI bridge skaber endelig en klar og entydig entreprisegrænse mellem lysstyringssystemet med P40/M40 DALI-2 mastersensorer og BMS-systemet. Lysstyringssystemet fungerer fortsat som et uafhængigt og autonomt system, mens integrationen med BMS-systemet sker gennem en standard Modbus-grænseflade. Klare ansvarsområder, tydeligt ejerskab, færre tvister - og en hurtigere samt mere robust specifikationsproces.
-
Installationen forbliver velkendt og enkelt. Installation af sensorerne er hurtig med SnapFit, idrifsættelsen sker trådløs via Bluetooth® og Niko Detector Tool app - uden krav om specialiseret BMS-kompetence. Efter idriftsættelsen af lysstyringen udgør DALI bridge den standardiserede entreprisegrænse til systemintegratoren, som derefter konfigurerer integrationen til det tredjeparts-BMS-sysetem, der anvendes.
Er DALI bridge tilsluttet MOTIV Building Control? Så bliver det hele endnu nemmere. Programmeringssoftwaren er så brugervenlig, at installatører selv kan konfigurere systemet uden hjælp fra en systemintegrator. -
Grundlæggende lysstyringsfunktioner som tænd/sluk, dagslysstyring og Human Centric Lighting skal ikke længere implementeres i BMS-systemet. Disse funktioner håndteres allerede af lysstyringssystemet. Integratorer kan fokusere på systemopsætning, datahåndtering, visualisering og brugergrænseflader, mens BMS'en modtager præcis de data og den styring, det har behov for, via standardiseret Modbus-kommunikation. Mindre risiko. Tydeligere specifikationer. Hurtigere idriftsættelse..
Kom i gang med MOTIV DALI bridge
Oplev MOTIV DALI bridge
Udnyt den fulde intelligens i dit lysstyringsystem.
Kom godt igang
Få mere at vide om integration af MOTIV DALI bridge.
Tag kontakt
Kontakt os og få kommerciel og teknisk rådgivning.