Lysstyring handler både om energieffektivitet og brugerkomfort. Nikos fulde udvalg af DALI-2 kompatible sensorer har indbygget fleksibilitet. Funktionsniveauerne for lysstyring er mere avancerede end du nogensinde kunne drømme om i en stand-alone løsning. Dette giver dig nem adgang til alt fra grundlæggende lysstyring til mere avancerede funktioner.
Se vores anbefalede løsninger her:
- Uovertruffen dagslysstyring med optimal brugerkomfort
- Skab op til 4 dagslyszoner med individuel styring - Udnyt det indkommende dagslys
- Enkel lysstyring af naboområder - Undgå mørke i åbne kontorlandskaber med nabostyring
- Foldedørsløsning - Synkroniser lyset i rum adskilt med en foldedør
- Multizone på tværs af dagslyszoner - Skab perfekt læsning til smartboard lys
- Natfunktion optimerer lyset i gangarealer - Få det rigtige lysniveau både dag og nat
Vores sensorprogram udvides løbende og er tilgængeligt hos en grossist nær dig.
Uovertruffen dagslysstyring med optimal brugerkomfort
Hold dagslysstyring under kontrol - også når lyset justeres manuelt
Lysniveauet i en daglysstyret DALI installation vil tilpasse sig automatisk i henhold til det indkomne dagslys. Den automatiske dagslysstyring kan overstyres manuelt via tryk eller potentiometer, hvis det er nødvendigt.
Ved overstyring bliver den automatiske lysstyring sat ud af drift og lysniveauet vil følge den manuelle indstilling. Daglysstyringen vender tilbage enten ved gå i ”Automatik” eller efter lyset er blevet slukket.
Bibehold den energieffektive dagslysstyring
Det er dog muligt at fortsætte dagslysstyringen selv om lyset justeres manuelt. Ved at aktivere funktionen ”dagslysstyring ved manuel dæmpning” kan man opretholde den energieffektive dagslysstyring på et midlertidigt set-punkt.
Skab op til 4 dagslyszoner med individuel lysstyring - udnyt det indkommende dagslys
Dagslyset ændrer sig i løbet af dagen. Derfor kan du oprette op til 4 dagslyszoner, og DALI-2 sensoren vil løbende beregne et passende lysniveau i hver zone, for at sikre, at det krævede lux-niveau bliver opfyldt overalt i rummet
Enkel lysstyring af naboområder
Undgå mørke i åbne kontorlandskaber med nabostyring
I åbne kontorlandskaber eller kontorer med glasvægge, kan brugerne få den ubehagelige oplevelse at sidde alene, omgivet af mørke, når lyset i naboområderne slukker, når der ikke længere er tilstedeværelse.
En nem måde at undgå dette på er, at oprette trådløs Bluetooth forbindelse mellem Niko DALI-P48 master sensorerne, som er i stand til at overføre DALI-kommandoer mellem hinanden.
Lyset kan på den måde blive dæmpet til feks. 75% i naboområdet, når der ikke er nogen tilstede. Det betyder, at man aldrig vil opleve, at sidde omgivet af totalt mørke selvom nabokontorerne står tomme.
Foldedørsløsning
Synkroniser lyset i rum adskilt med en foldedør
Det har aldrig været nemmere at installere løsninger, hvor en foldedør kan opdele et rum i 2. Det kræver ikke yderligere installation. Sensorerne på begge sider af foldedøren kommunikere trådløst via Bluetooth.
Når foldedøren er lukket fungererer lysstyringen uafhængigt af hinanden. Åbnes foldedøren styres lyset synkront i begge rum. En kontakt i foldedøren fortæller, om døren er åben eller lukket.
Multizone - på tværs af dagslyszoner
Skab perfekt læsning til smartboard lys
Man har mulighed for at oprette en multizone, der er en ekstra zone bestående af armaturer, som allerede indgår i en eller flere dagslyszoner. På tværs af dagslyszoner kan man derfor inddrage en række armaturer i en multizone, der f.eks. kan fungere som tavlebelysning eller slukkes når smartboard anvendes. Dette sker uafhængigt af dagslysstyringen i lokalet.
Ved præsentation på smartboard kan lyset enten slukkes eller dæmpes separat, mens dagslysstyringen stadigt vil fortsætte i resten af rummet. Efter præsentationen aktiveres dagslysstyring atter for alle zoner.
Natfunktion optimerer lyset i gangarealer
Få det rigtige lysniveau både dag og nat
I gangarealer på hoteller, hospitaler, plejehjem osv. kan det være ubehageligt at have fuldt lys, når du kommer ind på gangen om natten. Et lysniveau på 50 % kan være tilstrækkeligt til at passere gangen uden at genere andre med fuldt lys.
Brug natfunktion til at optimere lyset i feks. gangen. Natfunktionen kan aktiveres manuelt med et tryk eller automatisk med f.eks. en timer eller et skumringsrelæ. Når natfunktionen ikke er aktiveret vil lyset være dagslysstyret.