Hos Niko gør vi vores yderste for at teste vores produkter, så du hurtigt og nemt kan installere dem. Også selvom belysningen ikke er tilstrækkelig, eller du arbejder med handsker i isnende kulde. Og fordi du som installatør kender begrænsningerne ved en konventionel elinstallation, gør vi vores bedste for at sikre, at Niko Home Control er let at installere. Hvert minut tæller – uanset om du skal foretage installationen i en luksuriøs kontorbygning eller en hyggelig lejlighed.

Med kvalitet i hånden går alting pludselig meget nemmere

Kunderne sætter ofte stramme tidsfrister. Så er der ikke noget mere beroligende end at have noget pålideligt udstyr, der hurtigt kan installeres.

De mindste ting kan koste eller spare værdifuld tid. Derfor lægger vi stor vægt på komfort, når vi udvikler alle vores produkter. Med Nikos afbrydere slipper du for en masse besværligt pillearbejde. Du tilslutter hver funktion i den ene side, og på soklen står der, hvor de enkelte ledninger hører til, så du undgår at lave fejl. Derudover passer alle produkter fra Niko perfekt sammen. Du behøver kun en skruetrækker for at lave hele installationen, også når det drejer sig om et smart home system. Stikkontakternes form viser, at der er tænkt nøje over hver eneste detalje. Ønsker kunden to stikkontakter ved siden af hinanden? Med vores stikkontakter kan du ganske enkelt klikke dem sammen. På denne måde kan du være sikker på, at vægkontakterne er placeret lige.

At spare tid og gøre installationen nem er Nikos højeste prioritet. Det mærker man. Vi har foretaget en test under opsyn af et uafhængigt kontrolorgan, hvor vi fik ti installatører til at installere forskellige mærker af stikkontakter og afbrydere. Hvad var resultatet? Nikos udstyr er i gennemsnit 30 % hurtigere at installere end konkurrenternes. Når du bruger et kvalitetsprodukt, går alting pludselig meget nemmere, og du får mere tid til at hjælpe andre kunder og øge indtjeningen – eller bare nyde en velfortjent pause. 

Banebrydende enkel installation

Ekstra lysdæmpere, simulering af tilstedeværelse, energistyring, videodørtelefon og meget mere. Med Niko Home Control får dine kunder masser af muligheder. Men det betyder ikke, at installationen kræver mere af dig – tværtimod.

Niko Home Control tilbyder dine kunder en betydelig merværdi, men frem for alt er det hurtigt og nemt at installere takket være de revolutionerende komponenter. For eksempel det ikke-polariserede toledersystem, hvor du bare skal fastgøre de to ledere i klemmen – uden risiko for at lave en forkert tilslutning. Eller touch skærmen, som du kan tilslutte med ét kabel. Eller de forzinkede metalbroer, der kun kræver én indbygningsdåse selv til flere betjeningsenheder. Endvidere er det muligt at tilføje trådløse betjeningsenheder uden den store indsats. Til slut betyder nem installation begrænset ledningsføring i elskabet. Alle moduler i én række forbindes med hinanden via en skydekontakt. Man kobler bare de forskellige skinner sammen med fire kabler til buskobleren. Og du behøver ikke at følge et fast tilslutningsdiagram.

Det siger sig selv, at en installation skal gå hurtig. Niko tænker dog et skridt længere og gør alle aspekter af arbejdet så nemt som muligt for dig. Vi ved, at du er ansvarlig for en masse andre ting, såsom at give prisoverslag, bestille materialer og fremskaffe specifikationer. Du kan finde alle de oplysninger, du har brug for, direkte på vores hjemmeside. Niko tænker som dig. I alle faser af projektet.

"Plug-in terminals. It's one, two, three and you're on to the next one. They save you hours and hours, especially in a big project."
– Marc Mus from @Wire BVBA
"In the past, two wires were secured under a single screw. Sometimes one would come loose and you would have to start all over again. Now you can simply click the wires separately into the plug-in terminals. That’s so much handier."
– Geert Vanhove